Efterredigering

Efterredigering er arbejdet med at rette et maskingenereret transskript. Det har afløst manuel transskription som den mest almindelige form for transskriptionsarbejde.

Forskellen fra korrekturlæsning er afgørende: efterredigering sker mod lyden, ikke mod teksten. En transskriptionsfejl er sprogligt korrekt. Den falder ikke igennem ved en almindelig gennemlæsning.

Hvad jobbet består i

Fejlene samler sig i tre kategorier, og de er ikke jævnt fordelt:

• Egennavne og stednavne. Den største enkeltpost. Efternavne er næsten umulige at skelne på lyd.
• Fagord og forkortelser. Internt sprog, produktnavne, engelske termer i danske sætninger.
• Talerskel. Især hvor flere delte mikrofon.

Almindelige ord er som regel rigtige. Efterredigering er derfor målrettet læsning, ikke omskrivning.

Tidsforbrug

Typisk 20 til 45 minutter per lydtime for en almindelig optagelse, mod to til fem timer for manuel transskription fra bunden. Med dårlig lyd og mange talere kan det fordobles.

Sådan gør du den hurtigere

• Lyt, mens du læser. De fleste værktøjer markerer, hvor i lyden du er.
• Byg en søg-og-erstat-liste over navne og fagord, din organisation bruger. Den virker til alle jeres optagelser.
• Se efter gentagelser. Samme sætning to gange i træk er næsten altid en hallucination.
• Beslut transskriptionsform, før du begynder. At skifte mening halvvejs betyder en runde til.

Se også

Hallucination, verbatim, renskrevet transskription.