Transskriptionsformer
Renskrevet transskription
Transskription, hvor indholdet er bevaret, men formuleret i hele, læsbare sætninger.
En renskrevet transskription gengiver, hvad der blev sagt, formuleret i hele sætninger. Tøven, falske starter, gentagelser og talesproglige løsninger er ryddet væk.
Det er den form, de fleste faktisk vil have, selv når de beder om »ordret«.
Sammenlignet
| Form | Indhold | Talemåde | Bruges til |
|---|---|---|---|
| Verbatim | Alt | Alt, med tøven | Forskning, retssager |
| Letrenset | Alt | Uden tøven | Journalistik, interviews |
| Renskrevet | Alt | Omformuleret til hele sætninger | Referater, noter, artikler |
Hvor grænsen går
Renskrivning er ikke omskrivning. Reglen er, at indholdet skal være det samme, og at den, der sagde det, skal kunne genkende sig selv.
Det, der er i orden: at fjerne »øh«, at samle en afbrudt sætning til én, at rette åbenlyse fortalelser, at sætte tegn.
Det, der ikke er i orden: at stramme et argument op, som ikke var stramt, at fjerne forbehold, at slå to personers pointer sammen til én, eller at gøre en usikker udtalelse skråsikker. Alt dette ændrer indholdet, ikke kun formen.
Ved citering
Skal du citere nogen direkte, gælder strengere regler. Så bør du enten citere fra en letrenset transskription eller markere ændringer med klammer. Og har du en optagelse, kan citatet altid efterprøves, hvilket er hele pointen med at optage.